Livet igennem skal vi til eksamen for at vise andre og os selv, at vi dur til noget. I denne tid er der højsæson for eksamener i skoler og på universiteter og andre læreanstalter. Der bliver svedt og frygtet, og hos nogen går den berømte klap ned, lige når de har brug for, at den er lukket helt op.
Det samme kan ske i pressede situationer senere i livet, hvor man føler, at alt afhænger af, hvordan man klarer situationen. Stress og angst giver kaos, så man ikke kan huske noget og
ikke overskue situationen som en feltherre i det afgørende slag. Heldigvis findes der dog en række måder at modvirke dette kaos på.
Stress er gavnlig
Stress er i sig selv en forudsætning for, at du kan klare de opgaver, du nødvendigvis skal klare for at komme videre i dit liv. Uden at kunne blive stresset, ville du fx ikke kunne tage
kampen op eller flygte, hvis du eller din familie blev overfaldet af voldsmænd. Du ville nok heller ikke kunne klare at skaffe alle pengene til regningerne og terminerne. Problemet er blot, at hvis den stress, du har opbygget, overstiger din bærekraft, så begynder krop og sind at reagere med sværere og sværere symptomer. I de milde tilfælde kommer der måske hjertebanken, rysten, sved eller tynd mave. Ved svær og langvarig stress kan der komme kraftigere reaktioner fra kroppens og sindets side i form af fx mavesår, blodpropper,
angst og depression.
Da vi ikke kan friholde mennesker fra store prøver på deres evne til at klare sig i livet, er det allervigtigste, at du prøver at forøge din bærekraft, din modstandskraft, din evne
til at klare livets eksamener. Det er en meget dårlig idé at bruge beroligende midler i form af nervemedicin, da de øger tendensen til at være ligeglad med, om det går godt eller
skidt, og gør det svært at hente den nødvendige viden og kunnen frem til rette tid og sted.
Planlæg din præstation
Enhver sportsmand, der skal præstere noget godt ved en konkurrence, planlægger at øge sin form, så den topper ved konkurrencen. Det samme gælder ved enhver eksamen i skolen og
i livet. Du må finde ud af, hvad der kræves af dig, og lægge en plan for at nå det hele. Alene angsten for at komme op i noget, man ikke har nået at få læst eller forberedt, kan
næsten medføre, at man får de sværeste opgaver og spørgsmål.
Lav en fornuftig plan, hvor du ved en daglig indsats sikrer sig, at du når det hele. Tag hensyn til dage, hvor du skal noget andet, så du kan holde fri med god samvittighed. Om muligt, så find nogen andre, du kan læse sammen med, så I holder hinanden i ørerne. Den slags kontrakter er gode.
Planlæg også din dag på en sådan måde, at du skiftevist læser og arbejder, spiser og sover. Det er umuligt at koncentrere sig i mange timer ad gangen. Så husker du ikke ret meget af
det, du har læst, og du bliver træt og tom i hovedet.
Få motion hver dag. Motion styrker ikke alene hele din krops "husholdning", den gør dig stærkere både legemligt og psykisk. Derved øges også din hukommelse og evne til at koncentrere dig. Koncentrerer du dig om virkelig at bruge din krop meget og rigtigt, når du
motionerer eller driver sport, vil det også virke som en slags aktiv meditation, hvor du lukker alle dine bekymringer og spekulationer ude. Du får vasket tavlen ren, vel at mærke uden
at glemme de ting, du har brug for at huske. Og en af de vigtigste kilder til for megen stress er, at du forsøger at tænke på mange ting på een gang. Koncentrér dig om dit åndedræt og det, du foretager dig. Gode former for motion er fx løb, cykle‑ og gåture, alle former for sport og Tai Chi (den kinesiske folkegymnastik med langsomme, harmoniske bevægelser, koblet til åndedrættet). Foruden at koncentere dig om det, du gør, så nyd at være væk fra arbejde og bøger, læg mærke til naturen og de dyr og mennesker, du møder på din vej.
Spis sundt
Hjernen kan i stresssituationer kun arbejde godt, hvis den får sukker. Sukkerindholdet i blodet betyder derfor meget for, hvor godt du kan huske og klare komplicerede opgaver. Det er derfor vigtigt at spise godt med kulhydrater, fx i form af brød, frugt, pasta, ris og kartofler. Derimod er slik og andet med stort sukkerindhold ikke så godt, fordi blodsukkeret så kan svinge fra højt til for lavt få timer senere. For meget kød og mættet fedt gør sløv, så man mister energien til at læse. Men det gode fedt fra for eksempel fiskeolie, fed fisk, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie er godt for hjernens funktion, så man skal ikke spise fedtfattigt, men det rigtige fedt. Spis hellere flere små måltider end to til tre store. Store måltider gør nemlig også sløv.
På eksamens‑ eller prøvedagen er der mange, der ikke har nogen appetit, og maven kan godt gøre knuder. Men det er vigtigt at spise ordentligt for netop at sikre, at hjernen har
tilstrækkeligt brændstof til at fungere fint. Ellers er der en endnu større risiko for, at klappen går ned.
Hold fri aftenen før
Det er en meget dårlig idé at læse til sidste øjeblik. Det øger blot din fornemmelse af, at du ikke kan huske noget som helst. Hold op med at læse sidst på eftermiddagen, gå dig en
tur, spis din aftensmad og foretag dig så noget helt andet.
Meget fint er det, hvis du kan finde noget at grine af, fx ved at gå i biografen eller at leje en skrupskør video. Det er utroligt afstressende at grine.
Kan du ikke falde i søvn, er en kop kamillethé med honning det bedste sovemiddel, der findes. Sovepiller er det ringeste, da de fleste af dem virker langt op gennem næste dag og kan
hæmme din evne til at huske og præstere noget. Læg dine bøger under hovedpuden (ikke allesammen). Det kan måske få din hjerne til at bruge drømmesøvnen til at få al din viden lagt
på plads og parat til at blive brugt. Vi drømmer 5‑10 minutter for hver ca halvanden time, vi sover, og det er her, vi får styr på vores liv og viden.
Nu gælder det
Stå op i god tid, spis ordentligt og gå dig en tur. Der er andet i livet end eksamen. Læg mærke til det, der sker omkring dig. Når du trækker dit spørgsmål, så lad være med at gå i sort,
men træk vejret dybt tre gange og smil. Det slapper utroligt godt af. Samme teknik kan du også bruge, hvis du under selve prøven føler, at det hele er ved at løbe af med dig.
Er det en skriftlig eksamen, så start med at skrive alle de stikord ned, som lige falder dig ind i forbindelse med den opgave, du har fået. Så vil det ene føre dig frem til det andet, og du vil meget hurtigt glemme din nervøsitet. Løber du tør for stikord, så sæt numre ved dem, så du har en rimelig rækkefølge, når du begynder at skrive. På denne måde vil du også være mere sikker på at få det hele med.
En anden teknik, som mange har haft glæde af, er at sige til dig selv:"De kan i hvert fald ikke slå mig ihjel". Med mindre du er soldat og din eksamen består i, at du skal ud i en virkelig krigssituation, så er det i hvert fald rigtigt. Det er også sådan, at du i langt de fleste tilfælde kan få lov til at få endnu en chance for at klare din eksamen eller prøve igen. Under alle omstændigheder er det gamle ord rigtigt, at man skal rejse sig ved det træ, man faldt ved.
Kig dig selv i spejlet og sig: ”Jeg klarer min eksamen. Jeg er godt forberedt, og det lykkes for mig at skrive en god opgave”.