Synet og medicin

Synet giver os information om vores omgivelser, selvom det sete afhænger af øjnene, der ser. Vi får lettere ved at tilegne os viden og ved at manøvrere rundt i vores hverdag uden at komme til skade og til at skade andre. Livet bliver ganske enkelt lettere med et godt syn.

Synet har også stor social betydning. Ved at kigge andre i øjnene kommer vi på bølgelængde med dem, for øjnene er sjælens spejl. Vores legemlige og psykiske tilstand afspejles også i øjnene og synet, og øjnene der det eneste sted, vi kan kigge direkte ind på blodårerne og se, om de er sunde og har det godt.

Lægemidlerne og synet

Bivirkninger af lægemidler er i dag den fjerdestørste dødsårsag, og jo flere lægemidler vi blander sammen, jo større er risikoen for uønskede virkninger og bivirkninger. Det gælder især hos ældre og legemligt svækkede, da de har sværere ved at nedbryde og udskille lægemidlerne og deres nedbrydningsprodukter. For eksempel svækkes både nyre- og leverfunktionen med alderen.

Mange lægemidler kan påvirke synet betydeligt og for eksempel medføre nedsat syn, uskarpt eller forvrænget syn, farvesyn, synshallucinationer, lysglimt, blinde pletter, regnbuesyn, lysringe, indskrænket synsfelt og blindhed. Desværre er der ikke ret megen opmærksomhed omkring synsproblemer i forbindelse med medicin.

Adskillige andre ting kan forværre synet, blandt andet stress, angst, depression og hovedpine, pollen, blæst og sollys, kosmetik og andre kemiske stoffer, allergi, hovedskader, dobbeltsyn og tørre øjne.

Det er derfor en god regel ikke at få foretaget en synsprøvning, hvis man ikke har vænnet sig til ny medicin. Det kan let blive spild af penge på grund af behov for nye brilleglas, når det indre miljø har stabiliseret sig. Det gælder ikke mindst for diabetikere, hvor linsens krumning er afhængig af blodsukkerets højde. Ved dårligt reguleret blodsukker passer brillerne ikke hele tiden, og man må aldrig som diabetiker stole på en synsprøve, der er foretaget lige efter måltiderne eller efter, at der er ændret på behandlingen med insulin eller tabletter. Blodsukkeret skal ligge stabilt.

Gigtmedicin – nethinden og blødninger

Gigttabletter af typen NSAID, for eksempel ibuprofen, diclofenac og acetylsalicylsyre, kan medføre en række problemer med synet. For eksempel grå stær, tørre øjne, nethindeblødninger, grøn stær og dårligere farvesyn. De har også en lang række bivirkninger i resten af kroppen. Paracetamol hører ikke til denne gruppe lægemidler, man kan også skade øjnene.

Skader på nethinden kan også blive forårsaget af stoffet hydroxyklorokin, som bruges mod leddegigt og malaria. Det er derfor nødvendigt med regelmæssig kontrol hos øjenlægen. Clonidin, som bruges mod højt blodtryk, migræne og hedeture, kan også skade nethinden.

Blødninger i øjnene kan skyldes depressionsmidler af typen ”lykkepiller”, i hvert fald af stoffet venlafaxin, men formentlig også andre. Manglende indberetninger af bivirkninger af medicin afleder opmærksomheden fra mange lægemidlers skadelige virkninger. Lægemidler som blodfortyndende medicin, Alzheimermidler, pentoxifyllin og svampemidlet amphotericin B kan også medføre blødninger i øjnene.

Grøn stær og skader på synsnerven

Foruden NSAID-stofferne kan behandling med binyrebarkhormon, især prednison, medføre grøn stær eller skader på synsnerven. Det samme gælder for depressionsmidlerne venlafaxin og mirtazepin samt det kolesterolsænkende middel simvastatin og formentlig også de andre statiner. Igen mangler vi indberetninger af bivirkninger af disse kolesterolmidler, men erfaringsmæssigt er der mange. Også antidepressive midler, krampeløsende mavemidler, antihistaminer og midler mod egentlig sindssyge (antipsykotiske midler) kan give problemer. Midler mod grøn stær kan både som dråber eller tabletter medføre en række bivirkninger, både lokalt og andre steder i kroppen. Binyrebarkhormoner kan medføre øget øjentryk.

Grå stær og lysfølsomhed

Uklarhed i linsen, der kaldes katarakt eller grå stær, kan forårsages eller forværres af lægemidler, der øger lysfølsomheden. Det gælder blandt andet for antihistaminer, p-piller, midler mod angst (tranquillizers), midler mod depression, sulfastoffer, tabletter mod diabetes, NSAID-stoffer (igen igen), svampemidlet Lamisil, malariamidlet Lariam, aknemidlet isotretinoin og binyrebarkhormoner.

Isotretinoin (Roaccutan) kan også give synsforstyrrelser, dårligt natte- og farvesyn, nærsyn, uklarheder og sår i hornhinden, øjenbetændelse og hævelse af synsnerven, ligesom det kan give psykiske problemer. Stoffet er derfor forbudt i nogle lande, men ikke i Danmark.

Ved brug af lægemidler, der øger lysfølsomheden, er det vigtigt at bruge solbriller med 100 procent blokade af ultraviolet lys. Man bør tage antioxidanter som C-vitamin, E-vitamin, A-vitamin, selen og zink.

Binyrebarkhormoner kan medføre uklarhed bagtil i linsen. Op mod halvdelen af alle, der får 10-15 mg prednison dagligt i 1-2 år, får denne type grå stær, der kan blive meget tæt og give hurtigt synstab. Man kan nedsætte risikoen ved at tage høje doser af antioxidanter som for eksempel C-vitamin, E-vitamin, alfa-liponsyre og lutein.

Tørre øjne og hornhinden, farvesyn

Tørre øjne kan skyldes blodtryksmedicin, medicin mod depression, antihistaminer, antibiotika, p-piller, appetitsænkende midler og isotretinoin.

Ændringer af hornhinden kan skyldes midler mod malaria, der også kan bruges mod gigt. Der kan optræde ringe omkring lys, blænding, lysoverfølsomhed, blinde pletter, tab af farvesyn og synsnedsættelse. Heldigvis forsvinder symptomerne næsten altid ved ophør med midlerne.

NSAID-stoffet naproxen og anti-østrogenet tamoxifen kan medføre uklarheder i hornhinden. Østrogenet østradiol kan også medføre ændringer i hornhinden. Begge kan medføre ændret farvesyn. Det kan ibuprofen, digoxin og vanddrivende midler af typen thiazider også. Potensmidlet Viagra kan give en række ændringer af farvesynet og synet iøvrigt.

Andre bivirkninger

De hyppigste årsager til nærsynethed og sløret syn under behandling med medicin er psykosemidler, antidepressive midler som for eksempel doxepin (20%), bupropion (afvænningsmiddel, 5,3-15%), tricykliske (1,2-20%), ”lykkepiller” (3-6,3%), samt epilepsimidlerne gabapentin og lamotrigin.

Bisfosfonater, der bruges mod knogleskørhed, kan give røde øjne (conjunctivitis), sløret eller unormalt syn, øjensmerter og irritation, lysskyhed, betændelse inde i øjet, tåreflåd og hævelse omkring øjnene.

Hjerterytmemidlet amiodarone kan give en række svære problemer med øjnene, for eksempel lysoverfølsomhed med blænding, tørhed og sår på hornhinden og problemer med synsnerven.

Lavt blodtryk og lavt blodsukker, der ofte skyldes en blanding af virkninger af medicinen og diabetikerens overtrædelse af spillereglerne for sygdommen, vil medføre mangel på henholdsvis ilt og sukker i hjernen, så hjernen ikke kan opfatte synsindtryk ordentligt.

Nydelsesmidler

Alkohol kan give sløret syn, store pupiller, røde øjne, dobbeltsyn og problemer med at se klart. Amfetamin kan medføre det samme samt øget tryk i øjnene. Kokain kan medføre sår på hornhinden, da det bedøver øjet. Senere kan der opstå ardannelse og synstab.

Tobaksrygning øger risikoen for grå stær, aldersbetinget nethindedegeneration (”forkalkning” i øjnene), kredsløbsproblemer i øjnene der kan føre til blodpropper og skade på synsnerven på grund af mangel på næringsstoffer.

Ved brug af lægemidler må man regne med, at der kan opstå bivirkninger, og være opmærksom på dem, så man kan snakke med lægen eller øjenlægen om dem og eventuelt stoppe eller ændre medicinen. I nogle tilfælde må man tåle bivirkninger for at undgå, at øjensygdomme fører til endnu værre symptomer eller synstab, men det er altid vigtigt at overveje, om lægemidler er nødvendige, og om der findes naturlige alternativer.

Opstår der bivirkninger ved brug af lægemidler bør de anmeldes til Lægemiddelstyrelsens Bivirkningsnævn. Hvis lægen ikke vil gøre det, kan man på apoteket få en blanket, som man selv udfylder og indsender. Læger anmelder alt for lidt, og det er derfor svært at få en reel viden om hvilke og hvor svære bivirkninger, der kan være ved brug af et lægemiddel.

Comments are closed.