Aktinomykose

Sygdommen aktinomykose skyldes trods navnet bakterier, der ikke tåler ilt eller kun lidt ilt. Det er en meget langsom infektion, hvor der udvikles  betændte steder omgivet at tykt arvæv, og i nogle tilfælde breder den sig, så der dannes fistler, hvorigennem betændelse løber ud. Der dannes små klumper eller gryn, og det kan ligne kræftsvulster. Sygdommen bliver ofte overset eller fundet sent.

Bakterierne findes normalt i små mængder i mundhulen, bronkierne, mave-tarmkanalen og i skeden. Og det er, når der hul på slimhinden, at de kan gå ind og sætte sig til en betændelse, som så langsomt spreder sig og danner faste områder. Der kan være smerter, feber og øget mængde hvide blodlegemer. Der kan opstå  ørebetændelse eller bihulebetændelse.

Sygdommen blive let overset, selv af erfarne læger. Hos kvinder ses den oftest sammen med en spiral, da fremmedlegemer ofte fremmer betændelsen. Betændelser som for eksempel herpes øger også risikoen. Det gør nedsat modstandskraft (dårligt immunforsvar) også.

Det er mest midaldrende, der får sygdommen, der er tre gange hyppigere hos mænd og oftes findes i munden, måske på grund af dårligere mundhygiejne.

Diagnosen bliver oftest stillet ved mikroskopi af de små granula – svovlgryn. Selve aktinomyceterne – bakterierne – ses sjældent, især ikke, hvis der er givet antibiotika.

Behandling i de svære tilfælde er høje doser af antibiotika i lang tid, fx 18-24 millioner enheder penicillin direkte i blodbanen i 2-6 uger, og derefter behandling med penicillin eller amoxicillin i 6-12 måneder. Årsagen til dette er, at det er svær for penicillinen at trænge ind i det hårde væv. Det anbefales at undgå kirurgisk behandling, selv ved udbredt sygdom.

Når man får kraftig og langvarig behandling med antibiotika, vil man skade den sunde og normale bakterieflora på huden, slimhinderne og i mave-tarmkanalen. Det er derfor vigtigt at tage et tilskud af sunde og gode bakterier. De kaldes probiotika og kan for eksempel være mælkesyrebakterier fra gode surmælksprodukter, frysetørrede mælkesyrebakterier i tabletter eller kapsler, eller det flydende Vita Biosa, der er utrolig godt til at genetablere en god tarmbakterieflora. Probiotika styrker også tarmslimhinden, danner vitaminer og styrker immunforsvaret.

Comments are closed.