Formålet er at forebygge sammenklumpning af blodet med dannelse af blodpropper.
Man bruger antikoagulation ved særlig risiko for blodpropper for at forebygge. Man kan også bruge behandlingen for at forhindre udbygning af allerede dannede blodpropper.
Medicinsk anti-koagulationsbehandling:
Oftest med lægemiddelstofferne phenprocoumon (Marcoumar) eller warfarin (Marevan).
Skal det gå hurtigt bruger man oftest heparin, der skal sprøjtes ind. Disse stoffer modvirker K-vitamin, der er nødvendigt for koagulationen.
Visse grønsager med stort indhold af K-vitamin kan ændre virkningen, fx broccoli og kål. Nogle vitaminpiller indeholder så meget K-vitamin, at det kan have indflydelse. Mange former for medicin kan også ændre virkningen, fx acetylsalicylsyre (fx hjertemagnyl) og gigttabletter af typen ibuprofen (NSAID-stoffer). Q10 kan nedsætte virkningen af antikoagulerende medicin. Indstillingen af den mængde medicin, der skal bruges ved behandlingen, skal derfor ske ved fast mængde grønsager hver dag og fast vitaminpille hver dag, eller en fast mængde medicin.
Virkningen af midlerne måles ved hjælp af blodprøver, og der skal reguleres på medicinen efter resultaterne af blodprøverne. Der skal især væres meget på vagt ved begyndelse med behandling med andre lægemidler og ved diaré.
Man kan også modvirke blodpropper alene ved hjælp af acetylsalicylsyre i meget små mængder, fx en eller en halv hjertemagnyl dagligt. Et andet stof er Persantin retard (dipyramidol), som bruges, når nogen ikke tåler acetylsalicylsyre, typisk mod blodpropper i hjernen. Stoffet clopidogrel (Plavix) kan også bruges. Her behøver man ikke at være opmærksom på grønsager i kosten.
På Skejby Sygehus ved Århus er man i vid udstrækning gået over til at oplære mennesker, der skal have antikoagulationsbehandling, til selv at måle deres koagulation hjemme ved hjælp af strimler og apparat, de gratis får stillet til rådighed fra sygehuset. Der er et halvt års oplæring og så eksamen i brugen. De skal så måle regelmæssigt og melde ind til sygehuset, ligesom de regelmæssigt bliver checket på sygehuset, bl.a. for at se, om de måler korrekt.
Gevinsten ved selvstyret antikoagulationsbehandling er frihed for hver uge at skulle på laboratoriet for at få målt koagulationen, og at vedkommende selv kan være med til at følge, hvad der sker med blodet, når de ændrer noget i deres liv. Der er meget stor individuel forskel på, hvordan man reagerer på forskellige ting, der indvirker på koagulationen (se nedenfor). De kan fx også tillade sig at tage på ferie i udlandet.
Alternative muligheder til forebyggelse af blodpropper:
Gode muligheder er hvidløg, der kan anvendes som tabletter, fx Kwai eller Garcin.
Fiskeolie er også godt og har den yderligere fordel, at den er med til at holde
de fedtstoffer i blodet, der hedder triglycerider, nede. Fiskeolie modvirker også
hjerterytmeforstyrrelser med pludselig død. 3-4 kapsler dagligt skulle være nok.
E-vitamin i en dosis på mindst 500 enheder dagligt modvirker også blodpropper.
Ingefær modvirker også den sammenklumpning af blodpladerne, der er første trin
i dannelsen af blodpropper. Det samme gælder for den tibetanske urtemedicin Padma 28,
der er et naturlægemiddel mod dårligt kredsløb.
Det naturlige middel policosanol, der er mere effektivt til at sænke kolesterol end lægemidler af typen statiner, har også en blodprop modvirkende effekt. I en undersøgelse fandt man, at 20 mg policosanol dagligt var lige så effektivt som 100 mg acetylsalicylsyre. Den type policosanol, der er anvendt i undersøgelserne, findes i ekstrakt af voksen, der beskytter sukkerrør på Cuba og kan købes i helsekostforretninger som Vasovital. En kombination af fiskeolie og policosanol på klart foretrækkes frem for acetylsalicylsyre (hjertemagnyl).
Almindelige løg, kryddernelliker, chili, sort og grøn thé (katekiner), rødvin, olivenolie og sorte kinesiske svampe har også forebyggende virkning.
Det er vigtigt at drikke rigeligt, i hvert fald mindst halvanden liter vand dagligt. Kaffe og thé, øl og vin virker vanddrivende og skal medføre en yderligere indtagelse af lige så store mængder vand. Bliver blodet for tyktflydende på grund af mangel på væske, øges risikoen for blodpropper.
Magnesiummangel øger risikoen for hjerteanfald og kan give øget risiko for dannelse af blodpropper. Kaliummangel følger ofte magnesiummangel. Mælkeprodukter, kød, mættet fedt, sodavand og junkfood mindsker optagelsen af magnesium fra tarmen. Stærk kogning og stegning fjerner magnesium fra maden, og kaffe dræner kroppe for mineralet. Det samme gælder vanddrivende medicin.
Motion, gerne flere gange i løbet af dagen, styrker også kredsløbet og modvirker blodpropper. Undgå at sidde med benene over kors, så blodårerne bliver trykket sammen og blodet derfor lettere koagulerer. Under køreture og flyrejser er det vigtigt at komme ud og op for at gå lidt omkring med kortere mellemrum.
Det er fornuftigt at undgå at spise for fedt, da risikoen for blodpropper stiger efter et fedt måltid. Husk også det gamle lægeråd: Når du har spist, så stå eller gå mindst tusind skridt. Fedtet i kosten bør helst være af den sunde art, typisk olivenolie, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie, mens det er bedst at få så lidt mættet fedt som muligt (fedt fra dyr og mælkefedt) samt at undgå transfedt (typisk i bage- og stegemargarine). Skal man stege noget, er det bedst at bruge lidt smør, der tåler opvarmning til stegetemperatur, hvilket olier ikke gør. Man kan evt. bruge lidt smør og lidt olivenolie. Det smager dejligt.
Er man i behandling med blodfortyndende medicin, fx Marevan eller Marcoumar,
er det vigtigt at snakke med lægen om en eventuel omlægning til den ovennævnte
altenative forebyggelse af blodpropper. Man kan følge effektiviteten ved hjælp af
kontrol af blødningstid og koagulationstid.
Der er stor individuel virkning af både medicin og naturlige midler til forebyggelse af blodpropper. Man kan få en idé om virkningen ved at lægge mærke til, om man lettere får blå mærker, når man slår sig. Men hvis man skal være sikker på, at det virker, skal man hos sin læge have en henvisning til at få målt blødningstid og koagulationstid.
Det er vigtigt at spise morgenmad, da mennesker, der ikke spiser morgenmad, har øget tilbøjelighed til at danne blodpropper om morgenen, hvor de fleste blodpropper dannes.