Gilbert-Meulengrachts syndrom

Det dreejer sig om en godartet, arvelig tilstand, hvor levercellerne ikke så let optager det gule farvestof bilirubin, der dannes, når de røde blodceller går til grunde efter at have levet ca 120 dage.

Leveren fungerer iøvrigt normalt. Værdierne for bilirubin i blodet svinger lidt, fra næsten normalt til let forhøjet. Der kan komme lidt mere forhøjet bilirubin ved stress, træthed, alkoholindtagelse, under slankekure og ved anden sygdom.

Det er en almindelig tilstand, for den findes hos omkring 8% af befolkningen, men det er oftest mænd, der får den. (Hyppighed fra 1:5 til 1:7).

Der kan samtidig være problemer med hæmolyse, det vil sige at de røde blodlegemer går i stykker af en eller anden grund, hvilket medfører en større dannelse af bilirubin, som leveren ved Gilberts syndrom har svært ved at optage hurtigt nok, hvilket medfører en større grad forhøjet bilirubin i blodet (gulsot, icterus).

Udskillelsen af lægemidler er for det meste normal, men der er beskrevet problemer med udskillelse af menthol, østradiol, paracetamol, tolbutamid og rifamycin. De udskilles først og fremmest ved glukuronisering, som er hæmmet ved Gilbert-Meulengrachts syndrom. Derfor skal man være forsigtig med at bruge paracetamol, og måske også med kvindelige hormoner sidenhen.

Tilstanden er arvelig, men kommer ikke altid til udtryk.

Comments are closed.