Polypper i tyktarmen findes hos ca 30% af midaldrende eller ældre mennesker, og mindre end en procent af polypperne bliver til kræft. De fleste giver ingen symptomer, og mindre end fem procent har blod i afføringen fra polypperne. Meget kød og fedt i kosten samt en fiberfattig kost øger risikoen for kræft i tyktarmen. Modsat nedsætter en fiberrig kost med meget grønt og frugt risikoen. Det tager cirka fem år, før celleforandringer på en polyp udvikler sig til kræft.
En fjerdedel af mennesker med kræft i tyktarmen har sygdommen i familien, hvilket peger imod en arvelig tendens. En lille del har familiær polypose, som er en sjælden tilstand med udvikling af tusinder af polypper igennem hele tyktarmen. Arvegangen er autosomal dominant, hvilket betyder, at ca halvdelen af familiemedlemmer har sygdommen, at alle angrebne har en far eller mor med sygdommen, og at mænd og kvinder er lige hyppigt angrebne. Arvegangen er dog ikke altid regelmæssig, så undertiden springes en eller flere generationer over. Det kaldes svigtende gennemslagskraft eller penetrans. Af og til ses det, at sygdommen optræder, uden at den har været kendt i familien. I disse tilfælde kan der være tale om en nyopstået mutation i en kønscelle hos en af forældrene.
Polypperne i tyktarmen udvikler sig sjældent før puberteten, men er almindeligvis tilstede i 25 års alderen. Hvis ikke tyktarmen bliver fjernet, vil næsten alle få kræft i tyktarmen eller endetarmen før 40 års alderen.
Børn af mennesker med familiær polypose skal følges årligt med kikkertundersøgelse af
nederste del af tyktarmen, indtil de er 35 år gamle.
Ved en operation fjerner man hele tyktarmen og syr tyndtarmen ned til lukkemekanismen i endetarmen, mens resten af endetarmen også bliver fjernet for at undgå kræftudvikling i den. Det kaldes en ileo-anal anastomose. Kan det ikke lade sig gøre, eller giver den ileo-anale anastomose problemer med smerter eller meget hyppige afføringer, kan man lave en ileostomi, hvor tyndtarmsindholdet løber ud i en pose. Når man får en ileostomi, bliver man grundigt vejledt af dygtige specialuddannede sygeplejersker. Risikoen for udvikling af kræft i polypperne, der ellers vil vedblive med at komme igen, vil forsvinde efter fjernelsen af tyktarmen, og i de allerfleste tilfælde vænner man sig hurtigt til at leve med en ileostomi.
Man har fundet, at behandling med gigttabletter af NSAID-typen, fx ibuprofen eller Sulindac, kan nedsætte antallet og størrelsen af polypperne, men det er kun en midlertidig effekt. Den medicinske behandling vil ikke fjerne risikoen for kræft, men højst nedsætte denne risiko, og samtidig vil den medicinske behandling medføre en ikke ubetydelig risiko for en lang række bivirkninger, der ved NSAID-stoffer kan være mavesår, tarmsår, maveblødninger, tarmblødninger, nyreskader, leverskader, blødningstendens, hjerteproblemer, dårligt immunforsvar, øget nedbrydning af brusken i leddene.