Blodtryk – for lavt Shy Dragers syndrom MSA (Multiple System Atrophy)
Tilbøjeligheden til for lavt blodtryk skyldes ofte alderens påvirkning af det ubevidste nervesystem. Det kommer i reglen langsomt i 60-erne eller 70-erne og kan give svimmelhed, besvimelser, blæreproblemer og nedsat svedtendens. Der kan også være lidt besvær med at styre benene under gangen. Det vigtigste tegn er, at blodtrykket falder ret meget, når man sætter sig op eller især, når man rejser sig.
For lavt blodtryk kan dog også forekomme hos yngre, især hvis der er et eller andet galt med de funktioner, der regulerer blodtrykket. Det er vigtigt at forsøge at finde frem til en årsag. Binyrerne har en vigtig rolle i blodtryksregulationen gennem hormoner, der dannes der. Sygdomme i nervesystemet og sukkersyge kan også være årsager. Man må også tænke på bivirkninger af medicin og mangel på vigtige vitaminer og mineraler, hos kvinder fx jern med deraf følgende lav blodprocent.
Det vigtigste, man selv kan gøre ved for lavt blodtryk, er at få regelmæssig og anstrengende motion, fx aerobic. Der må gerne være lidt mere salt i maden end normalt, og lakrids kan være en god hjælp til at sætte blodtrykket op.
Hos ældre kan det anbefales at bruge kompressionsstrømper (tidligere kaldet gummistrømper, få evt. hjælpemiddelattest hos lægen for tilskud) for at undgå, at blodet hober sig op i benene. Det kan også hjælpe at bruge et stramt elastisk korset over nederste del af maven.
Det er vigtigt at drikke mindst to liter vand dagligt. Når man har drukket et glas vand, kan man måle, at blodtrykket stiger ca 10 mm, Vand er således et aktivt lægemiddel mod for lavt blodtryk.
I de svære tilfælde kan binyrebarkhormontabletter i form af flurocortison, sammen med ekstra meget salt i maden ofte hjælpe. Stoffer som ephedrin, levodopa eller amfetamin komme på tale. Stofferne Yohimbin og clonidin, der virker direkte på hjernen, kan også være gavnlige. Det er altsammen på lægerecept.
Når man skal rejse sig op, er det vigtigt at ”pumpe” med benenes muskler, før man skal på højkant. Ved tilløb til besvimelse er det en god behandling og forebyggelse at bide fra side til side i det yderste stykke af lillefingeren. Man kan også trykke hårdt med en negl midt på siden af yderstykket af lillefingeren eller langfingeren. Det skal være rigtig hårdt, så det gør ondt. Det stimulerer kredsløbet utrolig stærkt. Det skal være kortvarigt, men altså kraftigt. Det er akutrykpunkter. Man kan også forsøge med akupunktur eller zoneterapi.
Hos ældre kaldes lidelsen MSA (Multiple System Atrophy) tidligere Shy-Drager syndromet, og det lave blodtryk findes da ofte sammen med problemer med blæren og tarmene, impotens og manglende svedtendens samt symptomer fra nervesystemet med stivhed, rysten og unormale øjenbevægelser. Der kan også være besvær med at udtale ordene, når man taler.
Man kender i de fleste tilfælde ikke årsagen til MSA, men der er sikkert flere forskellige ting, der kan medføre svind af væv i hjernen og musklerne, der jo styres af nervesystemet. Man kunne forestille sig, at forgiftning med tungmetaller og andre skadelige kemiske forbindelser, kombineret med mangel på vigtige vitaminer, mineraler og sunde fedtsyrer.
MSA er også sammenknyttet med natlig snorken og søvnapnø, hvor man holder op med at trække vejret og vågner med et snork mange gange om natten, og man er derfor meget træt om dagen og kan falde i søvn hvor som helst. Det er vigtigt at blive undersøgt for dette, hvis der er symptomer på søvnapnø, typisk på en søvnklinik på et sygehus. Lægen kan henvise til en sådan undersøgelse.
Det er vigtigt at skrive alle sine symptomer ned, før man går til lægen, for det gør det lettere for lægen at genkende lidelsen og henvise til undersøgelse hos øre-næse-halslæge og sygehus med udstyr til undersøgelse af vejrtrækningen og blodets iltindhold om natten under søvn. Den enkleste måde er at måle iltmætningen under søvnen, og det gøre ved hjælp af en klemme på en finger, men den dur kun, hvis iltmætningen falder meget under apnø-tilfældene, og den kan vise forkerte resultater.
Derfor er den natlige undersøgelse på sygehuset ofte nødvendig, og det er også fra sygehuset, at man ved natlig søvn-apnø får udleveret det CPAP-udstyr, som man bruger til behandling af søvn-apnø (CPAP = Continuous Positive Airway Pressure). Det er en maske, man skal bruge under søvnen, og et stadig positivt lufttryk holder luftvejene åbne. Det kan være lidt svært at vænne sig til at sove med en sådan maske, men når man oplever, at man pludselig bliver udsovet og frisk, skal man nok blive ved med at bruge den og påskønne den.
Jeg kan anbefale, at man læser bogen ”Mirakelkost til din hjerne” af Jean Carper for at
finde frem til vitaminer og andre næringsstoffer, som hjernen har brug for. Ved mange af disse sygdomme spiller hjælpeenzymet Q10 blandt andet en stor rolle. Det vil være en god investering at konsultere en ortomolekylær læge, en dygtig ernæringsterapeut eller kostvejleder, der blandt andet kan hjælpe med at finde frem til de ting, som man mangler.
Ortomolekylære læger er bl.a.:
Institut for Ortomolekylær Medicin, Lyngby, tlf. 4588 0900.
Centerklinikken i Vejle, v. læge Knut Flytlie, tlf. 7572 6090.
Århus Privatklinik, v. Læge Bruce Kyle, tlf. 8628 9688.
Læge Helge Volkmann, København, 3253 0998.
Læge Aage Winther Nielsen, København. Tlf. 7025 1205.
Læge Per Bennicke, Kolding. 7690 2040.
Jeg kan også anbefale at forsøge sig med klassisk kinesisk akupunktur.
Fx Yin Yang Klinik for Kinesisk Akupunktur. Ibstrupvej 1, 2820 Gentofte. Tlf. 3965 2422.