Varmefornemmelse i hovedet Flushing

Tendens til varmefornemmelse i hovedet i anfald kan hos kvinder skyldes hedeture

i forbindelse med overgangsalderen. Der kan imidlertid være mange andre grund til sådanne hedestigninger eller varmefornemmelser.

Det kan fx ses i forbindelse med blodsukkerstigninger efter måltiderne hos diabetikere, og meget krydrede måltider kan også give disse fornemmelser.

Bivirkninger af medicin må også mistænkes.

Kommer varmefornemmelserne med blussen i hovedet i anfald, vil jeg råde til at bede sin læge om at få iværksat en måling af 5-hydroxyindolacetat (5-HIAA) i døgnurin. Eller Chromogranin A i blodserum. Den sidste er nok den bedste metode. Der kunne nemlig være tale om en art svulster (neuroendocrine tumorer), der danner stoffer, der udvider blodkarrene og forhøjer blodtrykket (polypeptidhormoner og biogene aminer). De kan fx sidde i tyndtarmen, lungen eller mavesækken eller i hormondannede kirtler. De kan foruden varmeanfaldene – ”flush” også give diaré. Det er typisk, at der ikke er for højt blodtryk hele tiden, men ofte kun ved øget dannelse af de blodtryks-øgende stoffer i anfald.

Disse svulster er ikke ret hyppige, så det er ikke det første, man skal tænke på, men det er godt at få dem udelukket som diagnose.

Comments are closed.