Jeg har talt med en dygtig ørelæge, der klart mener, at det ikke er godt for børn med tendens til mellemørebetændelse at bade i klorvand, der kan øge risikoen for betændelse og væske i mellemørerne, og dermed behovet for at få dræn i ørerne.
Det er ikke nok at putte vandskyende vat i ørerne på børnene, for det er deres slimhinder, der påvirkes og hæver, således at der ikke kan komme luft op til mellemøret gennem det Eustachiske rør, og ikke væske ud. Risikoen for at få mellemørebetændelse afhænger også af, om det Eustachiske rør hos barnet er snævert, eller der er god plads.
Tendensen til, at slimhinderne reagerer på klordampene og hæver er også forskellig fra barn til barn. Det er altså ikke alle, der får problemer med ørerne, når de kommer i svømmehallen og fx til baby-svømning, der af mange grunde er rigtig godt for både børn og forældre. Dels får barnet, som lytteren selv nævner, et naturligt forhold til vand, og dels udvikles dets motorik og balancesans godt. Små børn kan normalt svømme helt af sig selv og nyder at være i vandet.
Når barnet kommer op af vandet, skal det frotteres hurtigt, så det ikke bliver kølet af. Ellers nedsættes modstandskraften mod infektioner. Det kan godt være, at drypning med fysiologisk saltvand eller næseskylning med samme kan nedsætte irritationen af slimhinderne, men det er næppe nok. Man kan selv lave fysiologisk saltvand ved at blande en teskefuld salt i 1/3-del liter kogt vand (et stort glas). Man kan prøve, om det er rigtigt blandet, ved at dryppe lidt i øjet. Svier det, er der for lidt eller for meget salt i.
Tendensen til, at børn får problemer med ørerne, afhænger også af andre ting. Fx forældres eller andre nære voksnes tobaksrygning. Mange børn tåler heller ikke de første år mælk, men reagerer med forkølelser, ørevrøvl, astmatisk bronkitis og børneeksem. Her kan en mælkepause på 2-3 måneder gøre underværker. Det er i øvrigt ofte sådan, at økologisk, ikke homogeniseret mælk tåles langt bedre, så børn, der ellers ikke kan tåle mælk, godt kan drikke denne.
Barnets modstandskraft mod betændelse afhænger også af blandt andet jernindholdet i kroppen. Ved jernmangel bliver immunforsvaret dårligt, og barnets udvikling i det hele taget hæmmet. Også udviklingen af intelligensen. Så længe barnet får modermælk, plejer det ikke at mangle jern, men derefter er det vigtigt med jerntilskud, fx med jernberigede fødevarer (vælling) eller jerndråber. Sundhedsplejersken oplyser om dette, og lægen bør også gøre det. I et-års alderen har op mod halvdelen af alle børn for lidt jern i blodet. Det er selvfølgelig også vigtigt med en sund og varieret kost i det hele taget. En del børn udvikler sig til at blive mælkedrankere, for mælk og fx youghurt er hurtigt og let at spise, og stopper appetitten på anden mad. Der er ingen jern i komælk.