Kighoste

Kighoste er en bakteriesygdom, som kan ramme både børn og voksne, især de, der ikke er blevet vaccineret mod sygdommen. Vaccinationen beskytter dog ikke altid helt, men kighosteanfaldet vil så normalt ikke være meget anderledes end en almindelig forkølelse. Fx vil små børn og voksne ofte ikke have de typiske hosteanfald. Hyppigheden er størst hos børn inden 7 års alderen, og spædbørn er modtagelige fra fødslen, da de ikke får overført antistoffer fra moderen, som det fx sker mod mæslinger og andre børnesygdomme.

Inkubationstiden, den tid der går fra smitte til symptomer, er ved kighoste fra en til tre uger. Det vil så komme en irriteret hoste og forkølelsessymptomer, og i løbet af 1-2 uger vil der oftest komme de typiske anfald af kighoste, hvor man hoster og hoster uden at kunne trække vejret og ender med at hive vejret ind med en pibende lyd. Denne lyd kaldes kigen og har givet navn til sygdommen. Den typiske kighoste kan vare op til en måned eller længere. Hosteanfaldene kan ende med opkastning og kan udtrætte børnene meget.

Sygdommen smitter gennem luften, og smitterisikoen er størst i forkølelsesstadiet, altså inden de typiske hosteanfald begynder. Man kan også blive smittet gennem hænderne, hvor sekret – snot – fra næsen ofte ender. Man kan smitte op til seks uger efter, at de typiske hosteanfald er begyndt. Ved hurtig behandling kan man mildne forløbet og afkorte smittetiden. Fx kan antibiotikum’et erythromycin bekæmpe kighostebakterier, men det skal helst gives tidligt i forløbet.

Kighoste kan være livsfarlig, især hos børn under et halvt år, der ikke er blevet vaccineret. Jeg husker med gru fra min tid som medicinsk student i begyndelsen af 1960-erne, hvor jeg på Blegdamshospitalet oplevede at se to børn i fire måneders alderen hoste sig ihjel. Man ser stadig dødsfald på grund af kighoste, især hos i forvejen svækkede børn. Derfor er det vigtigt med kighostevaccinationerne.

Man kan påvise kighoste ved podning, og hvis det sker, kan der være grund til at behandle uvaccinerede børn under to år, som er i kontakt med det smittede barn og evt. også familiemedlemmer. Man kan læse nærmere om dette i bogen Sundhed og hygiejne i Daginstitutioner, skrevet af min bror, embedslæge Per Vagn-Hansen.

Man kan mildne hosten med hostesaft og med damp. Jeg husker tydeligt, at jeg opholdt mig i flere uger i et telt lavet af fire højryggede stole med et lagen over, hvor der blev ledet damp ind fra en kedel. Og ellers var jeg ude i frisk luft. Til natten fik jeg kodeinsaft. Min lillebror huggede flasken med kodeinsaft og drak det hele, så han lå bevidstløs i tre dage. Man må aldrig anbringe lægemidler, hvor børn kan få fat i dem.

Comments are closed.